Bliv en del af Tubanus bestyrelse – og vær med til at skabe reel forandring
Alt for mange unge vokser op i familier med misbrug uden at blive set eller hørt. Konsekvenserne stopper ikke i barndommen - de følger med videre ind i voksenlivet. Det er netop denne virkelighed, vi i Tubanu arbejder for at ændre.
Derfor søger vi nu tre nye medlemmer til vores bestyrelse. Vi leder ikke efter navne til en liste, men efter mennesker, der vil være med til at rykke noget – både strategisk og i praksis.
Vi søger profiler inden for:
- Fundraising og partnerskaber
- Kommunikation
- Økonomi (kasserer)
Tubanu er en frivilligdrevet organisation med en arbejdende bestyrelse. Det betyder, at du bliver en aktiv del af både strategiske beslutninger og konkrete opgaver. Du bidrager ikke kun med dine faglige kompetencer, men også med dit engagement og din vilje til at skabe forandring.
Det særlige ved Tubanu er, at det er målgruppen selv, der driver arbejdet. Derfor er det en forudsætning, at du har egne levede erfaringer med at vokse op i en familie med misbrug.
Hos os får du:
- Mulighed for at præge en organisation med et stærkt formål
- Erfaring med strategisk bestyrelsesarbejde
- Et fællesskab af engagerede mennesker
- En reel mulighed for at skabe samfundsforandring
Praktisk information:
Generalforsamling afholdes den 16. maj 2026 i Odense.
Tidsforbrug er cirka 10 timer om måneden.
Er du nysgerrig – eller kender du én, der kunne være relevant?
Klik på knappen nedenfor for at læse mere og få information om, hvordan du ansøger.