September 15, 2026

Stor bevilling til Tubanu

Tubanu har modtaget over 200.000 kr. i driftstilskud fra Social- og Boligstyrelsens ULFRI-pulje. Midlerne skal styrke organisationen og skabe endnu bedre rammer for vores frivillige og fællesskaber rundt om i landet.

Tubanu har igen i år fået tildelt midler fra Social- og Boligstyrelsens ULFRI-pulje. I alt modtager vi over 200.000 kr. i driftstilskud, som skal være med til at styrke rammerne omkring vores organisation, frivillige og fællesskaber.

For en lille organisation som Tubanu er en bevilling i den størrelse noget, der kan mærkes.

Vores fællesskaber bliver i høj grad båret af frivillige rundt om i landet. De skaber aktiviteter, tager imod nye medlemmer og er med til at udvikle de lokale fællesskaber, hvor unge og voksne, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug, kan møde andre med en fælles forståelse.

Men stærke frivillige fællesskaber kræver også gode rammer omkring sig. Det er blandt andet her, midlerne fra ULFRI-puljen kommer til at gøre en forskel.

Bevillingen giver os mulighed for at styrke organisationen bag fællesskaberne og skabe endnu bedre rammer for de frivillige, der hver dag er med til at få Tubanu til at leve lokalt.

Vi er meget glade for bevillingen og for den tillid, der følger med. For os betyder støtten, at vi kan fortsætte arbejdet med at skabe stærke og trygge fællesskaber for mennesker, der deler nogle af de samme erfaringer med sig fra deres opvækst.

Om Tubanu

Vi styrker unge og voksne fra hjem med misbrug

Tubanu er en landsdækkende frivilligdrevet forening, der arbejder for at styrke unge og voksne, der er vokset op i hjem præget af alkohol- eller stofmisbrug.

Vi bygger støttende og rummelige fællesskaber, hvor sårbarhed mødes med nærvær. Vi insisterer på at findes. Med stemmer der skaber håb, bryder tavshed og åbner døre til en verden uden skam