
Kom med til drejekursus. OBS: du binder dig til TO SESSIONER. Det er meget vigtigt, at du kan deltage begge gange. Der er et begrænset antal pladser. OM KURSET: På forløbet á 2 kursusgange lærer du at lave din helt egen keramik gennem drejning på skive, trimning og dekoration. Du vil blive hjulpet gennem alle trin, og kan til sidst tage omkring 4 styk af dine egne håndlavede keramikmesterværker med hjem. DAG 1: drejning. DAG 2: trimning og dekoration. Begge dage foregår altså ved drejeskiven, men du får også muligheden for at sætte hank eller en lille håndlavet skulptur på dine ting, og lave mønstre, tekst eller andet ind i leret, eller måske male lidt detaljer, hvis tiden er til det. Dine mesterværker glaseres for dig fra stedets store udvalg af smukke glasurer. Dine værker vil være helt færdige til afhentning efter 6 uger. INKLUDERET: Forklæde til at holde dig (næsten) fri for ler. Tag gerne tøj på der kan tåle vaskemaskine. Det ler du måtte få på dig, kommer nemt af igen. Tilmelding og afbud sker som altid på kbh@kinvaerk.dk. Det er supervigtigt, at du husker at melde afbud, hvis du bliver forhindret. Afbud skal minimum ske tre dage i forvejen, så vi har mulighed for at give pladsen videre 💖